Gode telefonnumre er ikke billige, men kan sagtens være en rigtig god investering.
Hvis man gerne vil markedsføre sig på en anden måden end gennem TV-reklamer eller radioreklamer er et guldnummer en oplagt mulighed. Med et godt telefonnummer opnår du en genkendelighed, der får folk til at huske dig. Det giver dig øgede henvendelser og dermed i sidste ende flere ordrer, hvis du er en virksomhed.
De bedste telefonnumre i Danmark koster over 250.000 kr., men for de fleste virksomheder kan et nummer mellem 15.000 og 100.000 kr. være en tilfredstillende løsning.
Prisen for et godt nummer afhænger af hvor enkelt nummeret er og hvor nemt det er at udtale. De bedste numre opfylder begge kriterier og indeholder samtidig få forskellige cifre.